Tavlemøder i undervisningen

Grunden til, at man samles stående med front mod tavlen, er, at det er med til at sætte scenen for en målrettet og kort indsats. Lader man alternativt de studerende sidde på deres pladser, har man signaleret, at det, der sker nu, er som alt det andet, der sker i forløbet. Man skal være opmærksom på, at alle står op med front mod tavlen – ”det er det, vi handler på nu”. Nogle kan nemlig have en tendens til at sidde halvt på et bord. Samtidig skal alle stå så tæt på tavlen, som det føles naturligt. Man kan opleve, at nogle ganske vist står op, men nærmest befinder sig i det modsatte hjørne, hvilket unægtelig sender et klart signal om en vis afstand til projektet. Jeg ved, at det kan lyde gammeldags, men ovenstående er faktisk væsentligt for at skabe den nødvendige energi i forbedringsarbejdet.

Formålet med tavlemødet er som nævnt at vurdere det hidtidige forløb (første kursusdag) med henblik på at optimere læringsprocessen og implementere forbedringsaktiviteter. Hvis jeg nu blot spørger ud i forsamlingen: ”Er der nogen af jer, der på baggrund af sidste kursusdag har forslag til, hvad vi kan gøre bedre?”, vil der nok komme forslag. Med tiden vil det imidlertid vise sig, at forslagene kommer fra de samme personer, og jeg kan derfor ikke være sikker på, at det er de bedste forslag. Det gælder derfor om at etablere en proces, der får alle med. Processen kaldes dyader og triader.

Den består ganske enkelt i, at gruppen hurtigt opdeles i tomands- eller eventuelt tremandsgrupper. Disse får til opgave inden for ét minut at udveksle meninger om det seneste forløb og finde eventuelle emner, vi kan forbedre. Ét minut kan lyde som kort tid, men realiteten er, at det fungerer. Når minuttet er gået, gives stafetten – bestående af en tusch – til den første gruppe. En repræsentant for gruppen går hen til en blank tavle, skriver de emner, der kan forbedres, og forklarer samtidig de øvrige kursusdeltagere, hvorfor gruppen har valgt netop disse emner. Herefter går stafetten videre til den næste gruppe osv. Nogle grupper vil ikke have forbedringsforslag; de lader blot stafetten gå videre.

Erfaringerne viser, at man efter en sådan runde vil stå med fire til seks mulige emner til forbedringer. Det kan f.eks. være:

• • Dårligt lokale
  • Indeklimaet for tungt
  • Mangler relatering til eget job.

Som udgangspunkt skal man huske, at der ikke er dårlige emner. Der er derimod emner, som gruppen ikke selv har mulighed for at forbedre på dagen. Den første fælles øvelse er derfor at drøfte og udvælge de emner, som gruppen selv kan gøre noget ved på dagen. Det kan således være rigtigt, at lokalet ikke er særlig velegnet – måske ligefrem dårligt. Imidlertid har man ikke en kinamands chance for at ændre på det på dagen. De to andre emner har man derimod mulighed for selv at gøre noget ved. Derfor kommer de på tavlen.

Som hovedregel skal man vælge at arbejde videre med højst to-tre emner ud fra devisen: Hellere gøre det godt med få end dårligt med mange. Grunden til, at det bliver dårligt med mange, er selvfølgelig, at man mister fokus. Man kan derfor risikere, at der er gode emner, man ikke kan tage med. I de tilfælde kan man vælge at lade dem være oversiddere til næste gang. Her kan man så vurdere, om de stadig er aktuelle, og prioritere dem i forhold til de nye emner, der måtte være kommet til.